Nyttige ord og udtryk

Behøver du en forklaring på tekniske begreber, som vi bruger i produktbeskrivelsen kan denne oversigt måske hjælpe dig. Tryk på et af bogstaverne herunder og få en liste over ord på det valgte bogstav.

# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Ord Beskrivelse
AC3 AC3 (Dolby digital) er det første digitale surround system, og er det vi kender som rigtig biograflyd. Det er digitalt og stereo i alle kanaler både for og bag. De fleste DVD film er optaget i AC3 lydformat.
Active Bright Et Philips billedforbedringssystem. ActiveBright giver en nærmest High-Definition TV-kvalitet ved at vise klare, knivskarpe farver over en stor betragtningsvinkel.
Active Control Et Philips billedforbedringssystem. Active Control forbedrer kontinuerligt støj og skarphed med en hastighed på 60 gange i sekundet med henblik på at sikre en optimal billedoplevelse.
Adapter Tilpasningsenhed (med eller uden ledning) mellem apparater med forskellige stiktyper.
ADSL Asymmetric Digital Subscriber Line. Højhastigheds dataforbindelse der kører via det kobber som PSTN og ISDN kører over. I daglig tale en af de typer der kaldes ”Bredbånd”.
Aftrækstørretumbler Modsat en kondenstørretumbler kræver en aftrækstørretumbler en aftræksslange ud gennem ydervæggen til at udlede luft igennem. Vandet fra vasketøjet udledes via en slange til afløb.
Allergi-funktion Hvis du er allergisk over for vaskemiddel, kan du med allergifunktion tilføre ekstra vand under skylningerne for at fjerne alle spor af sæbe. Du kan også skylle tøjet nogle ekstra gange. Hvis du er allergisk over for husmider, skal du huske, at husmider overlever temperaturer under 60 grader, så jo varmere du vasker, jo bedre.
Ambilight Ambilight er en lys-effekt, der projiceres fra bagsiden af den flade tv-skærm og automatisk tilpasser farve og intensitet til billedet på skærmen. Ambilight er en funktion i udvalgte fladskærms-TV, der gør det mindre belastende for dine øjne at se TV. Undersøgelser har vist, at man ved at udsende en passende mængde lys bag TV'et kan forhindre, at iris i øjet hele tiden udvider og trækker sig sammen. Det gør det mere afslappende for øjnene at se TV. Handlingen på skærmen bliver mere levende og nærværende, fordi Ambilight får skærmen til at virke større og mere svævende.
Ambilight 2-kanal Ambilight 2-kanal sender omgivende lys ud på hver sin side af TV'et.Lysene tilpasses uafhængigt af hinanden til billederne på skærmen.
Ambilight Full Surround Ambilight Full Surround frembringer et skær på væggen omkring hele TV'et, der matcher farverne og lysintensiteten på billedets 4 sider. På den måde skabes en opsigtsvækkende svævende skærm.
Ambilight Surround Ambilight Surround sender omgivende lys ud til 3 sider, der omgiver toppen af billedet, så synsoplevelsen bliver endnu mere intens og opslugende.
Analog Kommer af analogi, der betyder overensstemmelse. I forbindelse med Hi-Fi repræsenteres lydsignalet elektrisk af spændinger og strømme, hvis størrelse er i overensstemmelse med det lydtryk, som mikrofonen opfanger, altså et aftryk af den aktuelle lyd. Det modsatte af analoge værdier er digital angivelse, hvor de elektriske signaler er oversat til talværdier - mere som en "stikprøve" af den aktuelle lyd.
Antikrøl-funktion Med funktionen antikrøl i tørretumbleren kan du reducere krøller og folder i dit vasketøj til et absolut minimum. En nedkølings-funktion ved slutningen af vaskeprocessen får tøjet til at krølle mindre. Under og efter centrifugeringen bliver tøjet langsomt drejet og løsnet, hvilket resulterer i færre krøller.
Antistøv beskyttelsessystem I kampen mod støv har Sony skabt et eksklusivt beskyttelsessystem med dobbelte antistøvfunktioner. Systemet forener en antistøvlægning på din α Digital SLR-kameras CCD-sensor, der fungerer som et støvskjold, samt en mekanisme, der kortvarigt ryster sensoren, når kameraet er slukket. Således fjernes de støvpartikler, der er trængt ind i kameraet.
Aquasensor Aquasensor sørger for at skylleresultatet altid bliver bedst muligt og sparer automatisk på vandet tiden - og pengene. Alt efter hvor snavset skyllevandet er, kan aquasensor både reducere og tilføje skylninger.
AquaStop AquaStop er din sikring mod vandskader. En elektrisk sikkerhedsventil registrerer selv små mængder vand, og sørger omgående for at lukke for vandtilførslen. Maskinens pumpe starter desuden automatisk, hvis vandet stiger for højt inde i tromlen. AquaStop sørger altså for, at vandet hverken kan løbe ud eller oversvømme maskinen.
Autofokus Automatisk skarphedsindstilling på videokameraer og kameraer, der betyder at kameraet selv stiller skarpt på det centrale i motivet.
AUX Engelsk forkortelse for Auxiliary device, dvs. en ekstra enhed. På en forstærker sidder der ofte fordefinerede ind- og udgange til CD m.m., men også en AUX-indgang for tilslutning af uspecificerede enheder.
Avanceret HAD-teknologi Denne teknologi formindsker den billedstøj, som af og til forekommer ifm. underbelysning.
AV-tilslutning Audio/Video - direkte indgang på video og TV, den giver bedre optagelser og afspilning end antennetilslutning.
© 2013 D:E:R A/S     Østre Stationsvej 1-5     5000 Odense C     Tel. 70 70 24 24     der@der.dk     Sitemap     Persondatapolitik