Værd at vide om opvaskemaskiner
En opvaskemaskine er mest praktisk placeret, hvis den står i nærheden af vask, serviceskabe og spiseplads. Der findes underbygnings-, fritstående og bordmodeller. En underbygningsmodel er en opvaskemaskine, som placeres under køkkenbordet og uden topplade. En fritstående opvaskemaskine har fuldt dækkende kabinet og en topplade ovenpå.
Opvaskemaskiner (med alm. bredde 60 cm) har typisk kapacitet til mellem 12 og 14 standardkuverter. Der findes dog også modeller, som har en bredde på 45 cm og en kapacitet på 8-9 standardkuverter.
En bordmodel er mindre, har mindre kapacitet (typisk 4-6 standardkuverter) og er beregnet til at blive placeret ovenpå køkkenbordet. En god løsning, hvis man bor alene og ellers skal bruge en uge for at fylde en almindelig opvaskemaskine.