Værd at vide om frysere
En kummefryser er nemmest at fylde varer i og har mest plads, mens et fryseskab giver et bedre overblik over indholdet, så det er lidt et temperamentsspørgsmål, hvad man skal vælge. Du skal dog forvente, at en kummefryser skal afrimes oftere end et fryseskab.
Energimærkning er ifølge loven et mærke, der blandt andet skal være på alle “kolde” produkter. Energimærket gør det muligt at sammenligne to produkter med hinanden for at se, hvilket produkt der bruger mindst strøm. Ofte er produkter i den bedste energiklasse, energiklasse A, lidt dyrere end dem i energiklasse B og C. Men til gengæld sparer du en masse strøm ved at købe et produkt i energiklasse A, og derved kan det hurtigt tjene sig selv ind igen. Sammenlignet med et 10-15 år gammelt skab, bruger et skab i energiklasse A i dag ofte under halvdelen i strøm.
Placering
Afhængigt af om du vælger et fryseskab, der skal indbygges ind i et køkkenelement eller være fritstående, er der forskellige muligheder. Indbygningsskabe har en bredde på 55 cm og kan skubbes ind i et køkkenelement. Fritstående skabe kan placeres frit i rummet, enten for sig selv, eller ved siden af eller imellem to køkkenskabe. Fritstående skabe har typisk en bredde på 55 eller 60 cm.
En kummefryser kræver mere plads og er altid fritstående.
En fryser kræver ventilation for at kunne fungere optimalt. Konsekvensen af, at et fryser får for lidt ventilation, er typisk en kortere levetid og et højere energiforbrug.
Hvis det skal bygges ind i et køkkenskab, kræver det i de fleste tilfælde ventilation i form af ca. 10 cm luft ovenover fryseskabet. Såfremt det skal placeres i et særligt skabselement, der er tilpasset fryseskabet, dvs. uden bagplade og med ventilation i hylder over og under, betyder det, at krav til plads over fryseskabet kan reduceres.
For en kummefryser skal der være ca. 10 cm luft i den side, hvor kompressoren sidder – typisk i højre side.
