Værd at vide om navigation
GPS - Global Positioning System - er en teknik til navigation, som bruges af både militær og civile til at få en nøjagtig stedbestemmelse. GPS-systemet bestemmer f.eks. en bils nøjagtige position ved hjælp af de radiosignaler, der udsendes via de internationale GPS Satellitter.
Interessen for GPS-navigation til bilen er blevet stor de senere år i takt med, at udstyret er kommet ned i et prisniveau, hvor alle efterhånden kan være med. Flere og flere ser en fordel i at erstatte de gamle kortbøger med GPS-navigation – i stedet for at stoppe og kigge på kortet med jævne mellemrum får du i stedet løbende information om, hvor du befinder dig og hvilken vej, du skal køre.
Med GPS-systemet sparer du ofte tid, fordi du bliver ledt direkte til din destination og slipper for at køre rundt og lede eller vælge en forkert vej. Desuden beregner systemet din forventede ankomsttid, så du kan være fremme, når du ønsker det.